På trods af det fornuftvæsen jeg altid har været (…), så hænder det, at jeg får en irrationel tanke, der alligevel på sin egen besynderlige måde giver mening.
En af disse, fik jeg da apanagedebatten omkring grevinde Alexandra forvandlede sig til en debat om Kongehusets rolle i samfundet. Her går man (jeg) og er demokratisk, med en “al magt til folket” tilgang til snart sagt alle værdipolitiske spørgsmål og hvad skal man så egentlig med en dronning, der hverken er valgt eller udvalgt, men bare så heldig (eller uheldig) at være en sjæl født ind i en meget atypiske familie, uden hvis familieoverhovedes underskrift ingen lov er gældende i Danmark?
Den irrationelle tanke opstår, når jeg ser på de mænd og kvinder, hvis talent skal erstatte kongehuset som den absolutte øverste myndighed; nemlig vores folketingspolitikere. Pludselig er der en hvis tryghed i at vide, at der et “back-up”-system. Godt nok en verion 1.0, der aldrig bør geninstalleres, men alligevel. For er det Morten Bødskov, der vil mørklægge hele administrationen, der skulle være det idealet? Er det den tidligere statsminister, for hvem intet er for småt til at bruge andres penge til at købe det for? Eller ham der var der før, som sendte unge mænd i krig og døden, for at score nogle billige politisk point og et par genopbygningkontrakter? Eller oppositionslederen, der har ualmindelig svært ved at holde sine medlemmer fra at deltage i nazistiske grupperinger? Er det dem, der er idealet og som gør landets øverste myndighed, vores dronning overflødig?
Tanken virker så skræmmende på mig, at jeg ligefrem syntes, at det er sundt for vores demokrati, at netop disse talenthæmmede politikere, hvis bedste bud på en fremtid som regel er baseret på politiske teser fra bøger, der er minimum 150 år gamle, med behørigt mellemrum bliver mindet om, at de ikke er andet end borgere i kongeriget. Og da politikerne, for hvem vi efterhånden kun er to-benede stemmekvæg, der drives rundt i livet af beregningsmodeller og regneark, tydeligvis er fuldstændig ude af trit med almindelige mennesker, og er holdt op med at lytte til dem, ja, så er det faktisk helt fint, at der er en dronning, konge, eller hvem der nu har vagten, der kan sige: Du er bare et almindeligt menneske.
