Endnu er stemmerne efter valget i Indonesien d. 9. april ikke talt op, men står exit-prognoserne fra valgdagen til troende, så står de moderate islamiske partier til fremgang. Det er et interessant i et land med 250 millioner indbyggere, hvor hovedparten er muslimer, og som for 15 år siden afviklede sin første frie valg efter tre årtier med militærdiktatur. Demokratiet har nemlig hverken afskaffet korruptionen eller uligheden i samfundet, hvilket i mange andre lande med muslimsk flertal har ført til markant folkelig støtte til konservative islamiske partier, der ønsker islamiske love og et islamist samfund indført.
Den støtte har islamiske partier aldrig nydt i Indonesien og det er først på sjettepladsen over partier der fik flest stemmer ved valget den 9. april, at vi finder et islamisk parti. Det er midlertidigt også værd at bide mærke i, at det blev de moderate islamiske partier, der fik de religiøse vælgers stemmer på bekostning af de konservative.
The National Awakening Party (PKB) og the National Mandate Party (PAN) blev de to største islamiske partier i landet. Ingen af dem har hverken en islamiske stat eller indførelsen af islamisk lovgivning på deres partipolitiske program, heller ikke som langsigtet mål, men er selvfølgelig funderet på Islamiske værdier. De er erklærede tilhænger af den indonesiske statsideologi “pancasila“, der blandt andet bygger på monotisme, demokati, lighed og velfærd. PKB fik angiveligt 9,9 procent af stemmerne, mens PAN fik 7,6. Det er en fremgang fra sidste valg, hvor de to partier fik henholdsvis 4,9 og 6 procent af stemmerne.
To andre islamiske partier i valget, United Development Party (PPP) og the Prosperous Justice Party (PKS), der begge har som mål om at oprette en demokratisk islamisk stat, klarede sig også godt. PPP klarede sig bedre end PKS med 6,3 procent af stemmerne, og grunden kan meget vel være, at PPP lavede en valgkampagne, der ikke var baseret på religion, men på helt verdslige ting og temaer. PKS klarede sig dårligere end ved sidste valg, men overraskende godt når man tænker på baggrunden; nemlig at partiet havde en grim korruptionssag med den tidligere formand som hovedperson for få måneder siden. Partiets nye ledelse fik lavet flot damage-kontrol og PKS gik derfor kun en procent tilbage fra 7 til 6 procent i forhold til sidste valg i 2009.
Det mest konservative islamiske parti der stillede op til valget, Crescent Star Party (PBB), hvis valgkampe helt igennem var baseret på islamiske temaer som moral og oprettelse af en islamisk stat, fik ikke nok stemmer til at blive valgt ind i det nye parlament.
Sammenlagt kunne indonesiens islamiske partier altså tiltrække godt og vel en tredjedel af vælgerne i Indoneisen. Resten af indoneserne stemte på verdslige partier, hvor PDI-P, der har den populære guvernør fra Jakarta, Joko “Jokowi” Widodo, som præsidentkandidat, blev vinder (læs: Indonesisk parlamentsvalg).
Men det er værd at bemærke, at de to største islamiske partier blev de to, der fuldt ud støtter pluralisme og demokrati. Det viser, at islam og demokrati ikke er hinandens modsætninger og at et stort flertal af muslimer i Indonesien også ønsker en politisk måde at komme til orde. Der er dog stadig langt vej at gå, før islamiske partier er lige så naturlige i den demokratisk proces som de verdslige. Det sker først, når et islamisk parti vinder magten demokratisk og aflevere den igen på samme demokratiske måde, uden i mellem tiden at indført et religiøst samfund af bagdøren. Indtil da må alle islamiske partier leve med mistanken om, at får de først magten, så vil de indføre den islamiske stat. Det gælder også partierne i Indonesien.