Ville du dyrke mere sport og være mere aktiv, hvis staten betalte, for at du kunne dyrke eller gå til lige hvad du ville?
Det mener man i Singapore, hvor man har udarbejdet en “masterplan” kaldet Vision2030, for hvordan man få sat mere gang i den 3,3 millioner store befolkning ( samt 500.000 såkalte “permanent residence”). Tilmelder man sig et statsligt program, giver det gratis adgang til alle offentlige idrætfaciliteter i hele landet. Ydermere får man ca. 450 kroner til valgfri aktivitet. Det er man andre ord ikke længere nogen undskyldning for at blive liggende sofaen.

Singapore har udviklet sig et af Asiens mest moderne samfund på godt og ondt. Det vil sige, at antallet af personer der udvikler livsstilssygdomme stiger og stiger og der bliver flere og flere ældre. Begge dele belaster sundhedssystemet, for selvom sundhedsforsikringer er en privatsag i Singapore, så giver regeringen alligevel op til 90 procent i tilskud til hospitals- og lægeregningerne.
Men ligesom i Danmark, så har kampagner og råd om sund livsstil ikke haft den store effekt. Både børn og voksne er alligevel blevet tykkere og mindre aktive, ligesom de ældre ikke kan lade være med at blive ældre.

Derfor nedsatte regeringen en gruppe, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan man kunne få befolkningen til at blive mere aktiv. En af konklusionerne var, at man skulle give et fornuftigt økonomisk incitament, altså at betale for folks idræt, motion og aktiviteter. 

Arbejdsgruppens kom frem til, at den form for støtte til motionsidrætten staten hidtil havde givet, grundlæggende måtte betragtes som en meget passiv støtte. For langt de fleste af de penge er nemlig blevet brugt på idrætfaciliteter, og ville folk benytte sig af dem, så var det dem der skulle tage initiativet. Staten kunne bare håbe på, at folk så rent faktisk ville benytte sig af faciliteterne.

Et andet argument for at give motionsidrætsstøtte direkte til folk var, at befolkningens behov og lyster er meget forskellige. Generation Z har helt andre lyster end Generation X og de ældre efterlyser noget helt tredje, mens familier vil have det fjerde og konkurrencemennesker det fuldstændig femte.

Derfor anbefalede arbejdsgruppen også, at man skulle åbne op for defineringen af motion og aktivitet, fordi brugerne simpelthen ønsker at dyrke meget forskellige aktiviteter. Det råd tog regeringen også til sig, og efterhånden vil aktiviteter som det statsbetalte medlemskab giver adgang til, udvides til også at gælde Bollywood Dans, Free Style Frisbee, mobilopladning på stranden, og mere eller mindre hvad som helst, der får borgerne til at rejse sig fra sofaen og bevæge sig ud i det offentlig rum for at være aktive.

Regnestykket for regeringen er simpelt: Projektet med gratis medlemskab af alle offentlige idræts- og aktivitetsgrupper kommer til at koste 1,6 milliarder kroner. De penge er uden tvivl hurtigt tjent ind igen i kraft af færre syge, mindre alvorligt syge og  kortere liggetid på hospitalerne. Og, ja, jeg er lidt misundelig, for det gælder desværre ikke for udenrigskorrespondenter i landet, som jeg også fortalte i Orientering på P1.