I Malaysia har premierminister Najib Razak være presset til at i mødekomme landets konservative muslimske grupper, for at få bred nok støtte til at bevare sin formandspost i partiet UMNO og dermed også sin post som premierminister for landet med små 30 millioner indbyggere.
Nu skal prisen for støtten så betales og de konservative grupper presser på for at få Islams rolle i landet til at bliver mere fremtrædende. Mest kontroversielt er oppositionspartiet PAS ønske om at indføre Islams strafferetslige lov, hudud, i delstaten Kelatan, hvor partiet har haft magten i årevis. PAS ønsker, at i fremtiden skal visse forbrydelse straffes efter Koranens foreskrifter, Det betyder for eksempel, at tyveri kan straffes med amputering af lemmer.
Forståeligt nok er det en skræmmende tanke, ikke blot for landets 40 procent store mindretal af blandt andet buddhister, kristne og hinduer, mens også for den store gruppe af moderate muslimer blandt de resterende 60 procent af befolkninge, hvis hudud skulle blive ophævet til officiel lov. Landets lægeorganisation, Malaysian Medical Association, har også udtrykt chok over en rapport fra lokalparlamentet i Kelatan, hvori man beskriver, hvordan myndighederne vil beordre delstatens kiruger til at fjerne lemmerne på de kriminelle.
Usikkerheden er opstået efter at Najib Razak har udtalt, at han ikke har afvist at støtte inførelsen af hudud i Kelatan, men at det kræver grundige studier og at både muslimer og ikke-muslimer skal være fuldstændig klar over, hvad det betyder, hvis hudud bliver indført. Nøgternt set er udtalelsen et professionelt politisk hjørnespark, men netop Islams rolle i Malaysia er særdeles følsomt, og alt andet end fuldstændig afvisning eller fuldstændig opbakning til det ene eller andet forslag vedrørende islam, ses af begge sider i debatten som støtte til modparten. Politisk set er det også mærkværdigt, at premierminsteren ikke pure afviser at støtte et forslag fra oppositionspartien, men det viser, hvor presset Najib Razak er i forhold til de konservative muslimske grupperinger: De støtter nemlig også indførelsen af hudud. Han kan ganske enkelt ikke fremstå for moderat.
Interessant nok er det konservative skred en politisk reaktion på en mere moderat udvikling blandt vælgerne. Et stort antal af midtervælgere har gennem de sidste to valg stemt på oppositionsalliancen Pakatan Rakyat, ledt an af den tidligere vicepremierminister Anwar Ibrahim, fordi de netop ønskede en mere moderat politik når det blandt andet gælder islams rolle i det malaysiske samfund og dermed etniske malayers status i landet. Lige siden selvstændigheden i 1957 har malaysia positivt forskelsbehandlet etniske malayer, fordi briterne under deres kolonistyre havde tilladt en stor immigration af af etniske kinesere og indere fra andre områder af Imperiet hvor solen aldrig gik ned. De etniske malayer var derfor bange for at blive et mindretal i deres eget land og de fik derfor særstatus i den aftale om selvstændighed, der blev forhandlet på plads med briterne. Siden da har Malaysia været ledt af partiet for etniske malayer, UMNO, og regeringsalliancen Barisan Nasional, der indtil valget i 2008 havde det absolutte flertal på ⅔ del af pladserne i det nationale parlament. Det flertal gav mulighed for at ændre grundloven, og det har UMNO og BN gennem årene blandt andet brugt til at udvide de etniske malayers særlige status til egentlig forskelsbehandling, så alle andre end malayer reelt er andenrangsborgere i deres eget land. Malayer har fortrinsret til stillinger i det offentlige, pladser på universiteter og læreanstalter, almene boligbyggerier, blot for at nævne nogle få eksempler.
En af de vigtigste defineringer af “etnisk malay” er at man er muslim. Ønsker man at bevare forskelsbehandlingen og det er der stadig mange malayer der ønsker, så er det derfor en god idé at bakke op om de konservative islamiske grupper. Som sådan er befolkningen ikke blevet mere konservative, men de konservative grupper som de støtter er. Og de vil have indført mere af den konservative og intolerante Islam som alle ikke-muslimer og moderate muslimer frygter.
Det er den gruppe som Najib Razak har været nødt til at lukke ind i varmen, for at kunne beholde magten, efter at et stort antal af UMNO´s midtervælgere, hovedsagligt i de større byer, ved to seneste to valg har valgt at stemme på oppositionen, der vil afskaffe forskelsbehandlingen og den korruption den beviseligt har medført. Men selv Razak ved, at det sidste Malaysia har brug for, er at landet udvikler sig til en islamistisk nation med et middelalderligt syn på tilværelsen. Han står derfor overfor en svær balancegang og taktikken har indtil nu været, at skyde det meste til hjørnespark. Om det er en god taktik overfor en befolkning, der ønsker klare linjer og budskaber, må tiden så vise. Der skal være valg i malaysia igen seneste i 2019.