Så skete det igen. Endnu et fly fra et malaysisk luftfartsselskab forsvandt fra radaren, og i skrivende stunde, tre dage efter, er der stadig ikke fundet spor af Air Asia QZ 8501. Det minder derfor uhyggeligt meget om den måde Malaysia Airlines MH 370 forsvandt den 8. marts tidligere i år. I begge tilfælde er der ikke nogen meldinger om problemer fra piloterne, der udsendes ikke nødsignaler, flyene forsvinder ganske enkelt fra radarene og efterfølgende kan man ikke finde nogen som helst spor efter vragrester fra flyene.
Selv en garvet reporter som jeg undres over, at det kan lade sig gøre. For det første fordi et passagerfly er en særdeles avanceret maskine, med masser af sendeudstyr ombord, men alligevel har hverken myndigheder eller flyselskabet kunne spore signaler fra de forsvunde fly. For det andet forsvinder flyene i luftrum over lande, hvor de burde være blevet registreret af ikke bare civile luftfartsmyndigheders radarer, men også militære.
Det er ufatteligt nemt at falde i “konspirationsfælden”, og begynde at tænke, at der er noget fordækt over hele situationen.
Mine journalistiske instinkter fortæller mig dog, at der måske nok kan være onde intentioner bag flyenes forsvinden, men der faktisk ikke er nogen som helst ting der peger på, at der skulle stå en eller anden form for konspiration bag.
Slet ikke når det gælder QZ 8501
For det første meldte piloten om dårlig vejr på ruten fra Sarabaya til Singpore, og bad derfor om lov til at ændre kurs. I de par minutter der tager for kontroltårnet i Jakarta at tale med kontroltårnet i Singapore, stiger flyet op til 38.000 feet fra 34.000. Da kontroltårnet vender tilbage med et svar til piloten, er det umuligt at få kontakt.
Modsat MH370, hvor det sidste piloten sagde til kontroltårnet i Malaysia var “godnat”, så ved vi, at QZ8501 var på vej ind i et stormvejr, og muligvis fløj flyet for langsomt til at undgå uvejret under opstigningen. Flyet blev dermed fanget i de skyer med torden og lyn, som piloten faktisk ville undgå.
For det andet er Air Asia Indonesia i praksis et indonesiske selskab, hvor Air Asia Malaysia ejer 49 procent. Det betyder, at SQ 8501 altså sikkerhedsgodkendes af indonesiske myndigheder, og de har, for at sige det mildt, ikke noget imponerende CV.
Indonesiske flyselskaber har en skrækkelig statistik for ulykker, og mange selskaber, inklusiv Air Asia Indonesia, var reelt forbudt at flyve i luftrummet i EU i årene 2007 til 2010, fordi sikkerhedskontrollen i Indonesien simpelthen var for dårlig.
I dag er det kun fire indonesiske selskaber som har lov til at lande og lette i EU, her i blandt Air Asia Indonesia, men risikoen for fejl begået i forbindelse med vedligeholdelsen eller sikkerhedsgodkendelsen på landjorden er alt andet lige højere sammenlignet med mange andre lande.
Slutteligt, mistanken om at de malaysiske myndigheder på en eller anden måde dækker over noget fordækt, passer slet ikke ind i den forhistorie Air Asia og de malaysiske myndigheder har.
Da ejeren, Tony Fernandes, tilbage i 2001, for en enkelt malaysisk ringgit, købte Air Asia, der bestod af to fly og en gæld på 40 millioner ringgit, så har han kæmpet en indædt kamp med de malaysiske myndigheder for retten til at flyve på nationale og internationale ruter til og fra Malaysia. Det er derfor yderst tvivlsomt, at de malaysiske myndigheder skulle dække over noget, når det handler om QZ 8501.
På trods af fristelsen, så er der altså intet der kæder de to begivenheder sammen.
Der er efter al sandsynlighed tale om to begivenheder, hvor enkelte menneskelige fejl eller hensigter er skyld i hundredvis af familier har mistet deres nærmeste.