Et udbrud af Middle East Respitory Syndrom (MERS) i Sydkorea, har skræmt ikke blot befolkningen, men også  investorer og politikere.  Skoler, biografer og hospitaler har været lukkede, koncerter aflyst og årsagen til den kraftige reaktion er minderne fra 2003, hvor en SARS-epedimi brød ud, og anslåede kostede, hovedsagligt de østasiatiske økonomier, 40 milliarder USD. Turister blev væk, folk gik ikke ud og spiste eller handlede, hvilket smittede af på leverandører og producenter, der måtte afskedige ansatte.
SARS-epidemien dræbte 774 på verdensplan, mens 8.098 blev smittede, og langt hovedparten af de syge var fra lande i Sydøst- og Østasien.

Situationens alvor blev understreget, da først Sydkoreas præsident Park Geun Hyw aflyste sit USA-besøg, og Sydkoreas Nationalbank efterfølgende sænkede renten for at imødegå den uro, der allerede er begyndt at vise sig på børsen.
I SIngapore, der var et af de hårdest ramte lande i 2003, advarede premierminister Lee om, at det var uundgåeligt, at MERS også ville komme til Singapore, men befolkningen skulle ikke gå i panik, for denne gang var nationen forberedt.

Det er sandt, at situationen er forskellig fra 2003. Godt nok er MERS, der menes af være en forkølelses-virus der er “hoppet” fra kameler til mennesker i Saudi-Arabien,  mere dødelig end SARS, men smittefaren er lavere. Ca. 60 procent af SARS. Landenes beredskaber er også klart bedre end 2003, og det kan meget vel være, at udbruddet mere eller mindre allerede er inddæmmet.

Omvendt viste udbruddet i Sydkorea, at alle beredskabsplaner er nytteløse, fordi ingen planer er idiotsikre.
Patient 0 i Sydkorea opsøgte en lokal klinik i sin hjemby, Asan, på grund af de lungebetændelsesligende symptomer han havde. Han oplyste ikke, at han netop var vendt hjem fra Saudi-Arabien, hvor MERS blev konstateret første gang i 2012. Den lokale klink genkendte ikke symptomerne på MERS, og sendte den 68-årige patient 0 videre til et lidt større hospital, der heller ikke kunne stille den korrekte diagnose. Manden blev derfor sendt videre til et af Seouls største hospitaler, hvor det endelig gik op for lægerne, at manden var smittet med MERS. Kædeeffekten var, at over 800 mennesker måtte isoleres på grund af patient 0.

Situationen blev ikke hjulpet af, at myndighederne faktisk tøvede nogle dage med at lukke sygehusene ned, fordi de fleste sygehuse i Sydkorea er privatejede, og derfor ville lide alvorlige økonomiske tab ved en lukning.

Men det mest grelle tilfælde af brud på de gældende protokoller, stod en læge for. Han havde behandlet en MERS-patient, men brød sin karantæne for at deltage i en konference, hvilket betød at yderlige 1.500 mennesker måtte isoleres i deres hjem. I alt er ca. 3.800 personer i karantæne, ca. 1.300 har fået deres karantæne ophævet, og i skrivende stund er 122 konstaterede positive, mens 13 har mistet livet. På nær en enkelt patient, er alle blevet smittet på et hospital. 

MERS-udbruddet i Sydkorea kunne altså måske være blevet stoppet ved patient nul, hvis blot sygeplejersken i receptionen havde husket, at spørge manden, om han havde været ude at rejse for nylig. Men det gjorde hun ikke, og det satte altså en kædereaktion i gang, hvor andre instanser også svigtede: lægerne der ikke var godt nok trænede til at genkende MERS, myndighederne der ikke lukke sygehusene ned med det samme, og selvfølgelig lægen der alligevel tog til konference.

Med lidt held slipper vi med skrækken denne gang, men ikke takket være beredskabet i Sydkorea. Snarere tværtimod.